tirsdag den 21. december 2010

Sweet 16 #2


Sådan endte de med at se ud, de cupcakes jeg lavede til min lillesøsters fødselsdag. Der var mange flere, men dette var dem jeg nåede at fotografere. En chokoladecupcake, med choko-frosting og hjerte i fondant. De vækkede heldigvis lykke!

Her i juletiden står det lidt stille på cupcake-fronten, men til januar er der et par workshops i kalenderen. Og jeg pønser stadig på en weekend med workshop(s) i København!

Glædelig jul!

lørdag den 11. december 2010

Sweet 16



Imorgen fylder min dejlige lillesøster 16 år, og jeg forbereder pynten til hendes fødselsdags-cupcakes. Åh, sweet 16...

*Written in BlogPress for iPhone*

torsdag den 9. december 2010

Workshop i Kbh?


Der har været en del fra Sjælland der har udtrykt ønsker om, at jeg kom til Hovedstaden for at afholde mine cupcakeworkshops. Og det vil jeg da rigtig gerne, så jeg har tænkt på at finde en eller to, som har lyst til at lægge hus til, og så komme over en weekend i foråret. Jeg forestiller mig at finde en weekend, hvor jeg kan holde en workshop hos "blogger 1" lørdag, og hos "blogger 2" søndag. -Hvis altså der er deltagere nok til 2 dage, selvfølgelig. Jeg har en god veninde at overnatte hos, så det skal der ikke tænkes på.

Det er virkelig hyggeligt at holde workshop for bloggere, og det bliver en slags miniblogtræf, udover det med kagerne. Men er det stemning for det? Og er der mon nogen der har lyst til at lægge hus til? Naturligvis deltager værterne gratis, og vil have noget at sige om, hvor mange deltagere der kan være med. Skriv en kommentar, hvis du har lyst til at være deltager, og endelig også hvis du har mulighed for at være vært. Jeg glæder mig til at se om det kan lade sig gøre!

onsdag den 8. december 2010

Vil du med til Workshop?


Sidst jeg holdte workshop for bloggere, var det en stor succes, og mange har opfordret mig til at holde flere. Nu har jeg kigget kalenderen igennem, og er kommet frem til at næste gang det kunne passe, er lørdag den 22 januar fra kl. 12.00 til 16.00.

Jeg har plads til 6, og pt. står Christina (Badelma Badutski), Anne (Annchen), Mette (Westmose) og Malene (Kreakriller) på ventelisten. Altså er der plads til 2 mere, og skulle nogle af de 4 melde fra, skal jeg nok annoncere det her. Det koster 200 kr. at deltage, og foruden materialerne til workshoppen, sørger jeg for let frokost og drikkevarer. Dette er en særlig deltagerpris for denne slags sociale workshops!

For de 2 pladser gælder først til mølle, så skriv en kommentar hvis du ønsker at deltage, og send mig derefter en mail. Jeg glæder mig til endnu en skøn workshop, fyldt med cupcakes, snak og hygge :)

UPDATE: Denne workshop er nu fyldt op! Jeg annoncerer fremtidige workshops her, så hold øje. Det bliver desværre for besværligt med ventelister, så det må være først til mølle fremover.

lørdag den 4. december 2010

Endelig!

 (hjemmelavet fondant)

Århus har virkelig manglet et sted, hvor man kan købe sig fattig i kageprodukter. Jeg handler mest på nettet (det er billigere) men nogle gange er det fedt, at kunne vende og dreje produkterne i hånden. Og det kan vi Århusianere fra på mandag, for da åbner Specialkøbmanden langt om længe en filial i byen.  Det bliver spændende!

tirsdag den 30. november 2010

Winter Wonderland Cupcakes


lørdagens workshop fik jeg selv lavet 2 cupcakes. Temaet gav sig selv, for sneen dalede tæt hele dagen, og julen er jo lige rundt om hjørnet. Hvad man desværre ikke rigtigt kan se, er at alt det hvide glitrer. Det er nemlig pudret med det fineste spiselige perlemor. Jeg har endnu ikke nænnet at spise dem...

Workshop for bloggere

I lørdags holdte jeg en særlig workshop, som var for bloggere i den del af Blogland jeg færdes i. Det var hjemme hos mig selv og var, foruden workshoppen, en anledning til at mødes in real life. Det var SÅ hyggeligt, og der kommer helt sikkert flere lejligheder. Her kommer nogle billeder:

 Som altid på denne årstid, er lyset ikke det bedste. Derfor kan farver og skærpe godt være ganske ringe, men men.... 

Vil du læse mere om workshoppen, kan du kigge forbi deltagerne her, her, her, her og her. Og måske også snart her.

Vil du også gerne med på sådan en workshop? Jeg har en mindre venteliste allerede, men det er her jeg annoncerer datoerne, så hold øje :)

mandag den 22. november 2010

Et billede...

....siger mere end 1000 ord.
På lørdag er der endnu en workshop på programmet, og denne glæder jeg mig ganske særligt til. Det er nemlig en workshop for bloggere, og derfor også lidt af en blind date-oplevelse. Jeg skal jo pludselig møde en masse, jeg har skrevet med gennem længere tid. De kommer hjem i privaten, og jeg må ærligt indrømme, at det er en lille smule grænseoverskridende. Men på den gode måde, med sommerfugle i maven, heldigvis. Det bliver en eftermiddag fyldt med snak, kreativitet, inspiration, og naturligvis cupcakes i mængder. Fik jeg sagt at jeg glæder mig?

lørdag den 13. november 2010

Cupcakes og atter cupcakes

Imorgen fejrer familien min lille grandkusine, som både holder dåb og 2 års fødselsdag. Jeg har fået æren at lave cupcakes, og fik temaet "prinsesse" at arbejde udfra. Farverne er holdt i lyserød og lyselilla, og jeg syntes selv de blev en prinsesse værdig.






*Written in BlogPress for iPhone*

torsdag den 11. november 2010

Dagens Cupcake




Idag holdte jeg forsinket fødselsdag for familien på min fars side, og så måtte der naturligvis cupcakes på bordet. Chokoladekage med en god icing, og en lille sukkerblomst på toppen. En fryd for øjet, og særligt for ganen. Velbekomme!

*Written in BlogPress for iPhone*

søndag den 7. november 2010

Endnu en workshop

(en del billeder er lånt her)

Som jeg fortalte forleden, skulle jeg afsted til endnu en cupcake-workshop i weekenden. Denne glædede jeg mig særligt meget til, da den blev bestilt af ingen ringere end Fru Wunderbar. Det var endnu en herlig workshop, som blot bekræftede mig i hvor glad jeg er, for at have startet konceptet og Cupcake Fabrikken! Rakel har selv skrevet et rigtig fint indlæg om workshoppen, så hvis du har lyst til at læse om dagen, kan du klikke lige her.

søndag den 31. oktober 2010

Der sker noget!



Jeg får efterhånden flere og flere henvendelser, fra folk der er interesserede i mine workshops. Det er helt fantastisk dejligt, især fordi jeg jo ikke annoncerer nogen steder. Det glæder mig vildt meget, at rygtet spreder sig stille og roligt, i takt med at flere deltager på en workshop.

Idag skal jeg lave en masse sukkerblomster, så jeg har et godt lager. Den næste workshop (et polterabend) er på lørdag, og jeg glæder mig. Det er hos en velkendt blogger, men jeg må nok hellere lade være med at afsløre hvem, så den vordende brud ikke fatter mistanke, hvis hun nu læser med her ;)

Jeg har også fået den store ære, at pynte cupcakes til min lille grandkusines dåb og 2 års fødselsdag. Jeg tænker blomster i en masse lyserøde og lyselilla nuancer. Pretty in Pink!

tirsdag den 26. oktober 2010

Billeder fra en workshop

Jeg har villet vise billeder fra den første workshop, lige siden den løb af stablen. Men så blev jeg desværre ramt af sygdom, og havde ikke lige overskud til at redigere billeder. Det har jeg nu endelig fået gjort, og her kan du se hvordan en workshop kan forløbe:








Kreativiteten manglede ikke blandt deltagerne, og der blev skabt de flotteste (og nogle lidt mærkværdige) cupcakes i løbet af workshoppen. Fadet her er kun en smagsprøve, for der blev pyntet afsindigt mange kager. Det var en rigtig hyggelig dag, og pigerne var glade og tilfredse. Dagen efter modtog jeg en dejlig mail, med følgende søde ord:  

"Mange tak for workshoppen i går. 
Det var helt fantastisk, og alle havde en fest og er enige om
det var det bedste ved hele dagen :)"

søndag den 17. oktober 2010

Mine egne cupcakes

Endelig kommer der billeder af cupcakes jeg selv står bag! Igår løb den første workshop af stablen, og det var en rigtig god oplevelse. Mere om det, og billeder derfra, lidt senere. De 12 cupcakes her, lavede jeg som inspiration til deltagerne. De varierer fra de helt simple, til dem der kræver lidt mere arbejde. Men intet så kompliceret, at nybegyndere ikke kan være med. Og nu tænker du måske "aaahhh, en nybegynder kan da ikke lave sådan nogle", men det kan de altså godt. Ihvertfald efter workshoppen :)


fredag den 15. oktober 2010

De første færdige hæfter.




Imorgen skal den første workshop som bekendt afholdes, og jeg har nu fået opskriftshæfterne færdige. Jeg kan godt lide at sende folk hjem med en lille ting, og her får de et fint lille hæfte, med de vigtigeste opskrifter og tips. Jeg glæder mig til at se hvordan de modtages!

*Written in BlogPress for iPhone*

torsdag den 14. oktober 2010

Vil du med til Workshop?


Jeg holder en lille workshop i hjemmet, som er for folk fra Blogland. Vil du med? Kig her, så får du mere at vide :)

onsdag den 13. oktober 2010

Blomster i mængder

Idag fik jeg testet tyller, og ih hvor er jeg glad for mit nye store sæt. En kæmpe mængde blomster står nu og tørrer, inden de skal pryde fine cupcakes.













*Written in BlogPress for iPhone*

tirsdag den 12. oktober 2010

Så er der ladet op!

Den første workshop er nu på lørdag, og jeg glæder mig helt vildt meget! Jeg forbereder mig så småt...







...og idag har jeg handlet ind til det hele. Imorgen skal de nye tyller testes. Hele 57 har jeg fået, og det bliver sjovt at lege med hård royal icing og lækker, blød frosting.

Resultaterne skal jeg nok vise frem imorgen aften :)

mandag den 11. oktober 2010

Velkommen til Cupcake Fabrikken!


Som mange af jer der følger med på "The Vintage Hausfrau" ved, så elsker jeg at bage kager. Og særligt cupcakes!

Jeg er blevet spurgt af mange, om det er noget jeg vil lære fra mig, og det vil jeg rigtig gerne. Da jeg så for nylig blev spurgt, om jeg ville komme til et polterabend og vise hvordan man pynter cupcakes, dukkede idéen til Cupcake Fabrikken op.

Med Cupcake Fabrikken arrangerer jeg workshops i at pynte cupcakes, og jeg laver færdige cupcakes til fester og lignende. Ude i højre sidebar finder du links, hvor du kan læse mere om det hele.

Jeg har filet lidt på blogdesignet her en uges tid, og der mangler stadig en del. F.eks en masse billeder af mine cupcakes, som jo er ganske essentielt. Men jeg kan simpelthen ikke vente med at vise siden frem, og glæder mig meget til at høre jeres respons.

Håber I tager vel imod, og syntes det er en god idé!?

Kh. Julia