søndag den 31. oktober 2010

Der sker noget!



Jeg får efterhånden flere og flere henvendelser, fra folk der er interesserede i mine workshops. Det er helt fantastisk dejligt, især fordi jeg jo ikke annoncerer nogen steder. Det glæder mig vildt meget, at rygtet spreder sig stille og roligt, i takt med at flere deltager på en workshop.

Idag skal jeg lave en masse sukkerblomster, så jeg har et godt lager. Den næste workshop (et polterabend) er på lørdag, og jeg glæder mig. Det er hos en velkendt blogger, men jeg må nok hellere lade være med at afsløre hvem, så den vordende brud ikke fatter mistanke, hvis hun nu læser med her ;)

Jeg har også fået den store ære, at pynte cupcakes til min lille grandkusines dåb og 2 års fødselsdag. Jeg tænker blomster i en masse lyserøde og lyselilla nuancer. Pretty in Pink!