søndag den 31. oktober 2010

Der sker noget!



Jeg får efterhånden flere og flere henvendelser, fra folk der er interesserede i mine workshops. Det er helt fantastisk dejligt, især fordi jeg jo ikke annoncerer nogen steder. Det glæder mig vildt meget, at rygtet spreder sig stille og roligt, i takt med at flere deltager på en workshop.

Idag skal jeg lave en masse sukkerblomster, så jeg har et godt lager. Den næste workshop (et polterabend) er på lørdag, og jeg glæder mig. Det er hos en velkendt blogger, men jeg må nok hellere lade være med at afsløre hvem, så den vordende brud ikke fatter mistanke, hvis hun nu læser med her ;)

Jeg har også fået den store ære, at pynte cupcakes til min lille grandkusines dåb og 2 års fødselsdag. Jeg tænker blomster i en masse lyserøde og lyselilla nuancer. Pretty in Pink!

tirsdag den 26. oktober 2010

Billeder fra en workshop

Jeg har villet vise billeder fra den første workshop, lige siden den løb af stablen. Men så blev jeg desværre ramt af sygdom, og havde ikke lige overskud til at redigere billeder. Det har jeg nu endelig fået gjort, og her kan du se hvordan en workshop kan forløbe:








Kreativiteten manglede ikke blandt deltagerne, og der blev skabt de flotteste (og nogle lidt mærkværdige) cupcakes i løbet af workshoppen. Fadet her er kun en smagsprøve, for der blev pyntet afsindigt mange kager. Det var en rigtig hyggelig dag, og pigerne var glade og tilfredse. Dagen efter modtog jeg en dejlig mail, med følgende søde ord:  

"Mange tak for workshoppen i går. 
Det var helt fantastisk, og alle havde en fest og er enige om
det var det bedste ved hele dagen :)"

søndag den 17. oktober 2010

Mine egne cupcakes

Endelig kommer der billeder af cupcakes jeg selv står bag! Igår løb den første workshop af stablen, og det var en rigtig god oplevelse. Mere om det, og billeder derfra, lidt senere. De 12 cupcakes her, lavede jeg som inspiration til deltagerne. De varierer fra de helt simple, til dem der kræver lidt mere arbejde. Men intet så kompliceret, at nybegyndere ikke kan være med. Og nu tænker du måske "aaahhh, en nybegynder kan da ikke lave sådan nogle", men det kan de altså godt. Ihvertfald efter workshoppen :)


fredag den 15. oktober 2010

De første færdige hæfter.




Imorgen skal den første workshop som bekendt afholdes, og jeg har nu fået opskriftshæfterne færdige. Jeg kan godt lide at sende folk hjem med en lille ting, og her får de et fint lille hæfte, med de vigtigeste opskrifter og tips. Jeg glæder mig til at se hvordan de modtages!

*Written in BlogPress for iPhone*

torsdag den 14. oktober 2010

Vil du med til Workshop?


Jeg holder en lille workshop i hjemmet, som er for folk fra Blogland. Vil du med? Kig her, så får du mere at vide :)

onsdag den 13. oktober 2010

Blomster i mængder

Idag fik jeg testet tyller, og ih hvor er jeg glad for mit nye store sæt. En kæmpe mængde blomster står nu og tørrer, inden de skal pryde fine cupcakes.













*Written in BlogPress for iPhone*

tirsdag den 12. oktober 2010

Så er der ladet op!

Den første workshop er nu på lørdag, og jeg glæder mig helt vildt meget! Jeg forbereder mig så småt...







...og idag har jeg handlet ind til det hele. Imorgen skal de nye tyller testes. Hele 57 har jeg fået, og det bliver sjovt at lege med hård royal icing og lækker, blød frosting.

Resultaterne skal jeg nok vise frem imorgen aften :)

mandag den 11. oktober 2010

Velkommen til Cupcake Fabrikken!


Som mange af jer der følger med på "The Vintage Hausfrau" ved, så elsker jeg at bage kager. Og særligt cupcakes!

Jeg er blevet spurgt af mange, om det er noget jeg vil lære fra mig, og det vil jeg rigtig gerne. Da jeg så for nylig blev spurgt, om jeg ville komme til et polterabend og vise hvordan man pynter cupcakes, dukkede idéen til Cupcake Fabrikken op.

Med Cupcake Fabrikken arrangerer jeg workshops i at pynte cupcakes, og jeg laver færdige cupcakes til fester og lignende. Ude i højre sidebar finder du links, hvor du kan læse mere om det hele.

Jeg har filet lidt på blogdesignet her en uges tid, og der mangler stadig en del. F.eks en masse billeder af mine cupcakes, som jo er ganske essentielt. Men jeg kan simpelthen ikke vente med at vise siden frem, og glæder mig meget til at høre jeres respons.

Håber I tager vel imod, og syntes det er en god idé!?

Kh. Julia