tirsdag den 30. november 2010

Winter Wonderland Cupcakes


lørdagens workshop fik jeg selv lavet 2 cupcakes. Temaet gav sig selv, for sneen dalede tæt hele dagen, og julen er jo lige rundt om hjørnet. Hvad man desværre ikke rigtigt kan se, er at alt det hvide glitrer. Det er nemlig pudret med det fineste spiselige perlemor. Jeg har endnu ikke nænnet at spise dem...

Workshop for bloggere

I lørdags holdte jeg en særlig workshop, som var for bloggere i den del af Blogland jeg færdes i. Det var hjemme hos mig selv og var, foruden workshoppen, en anledning til at mødes in real life. Det var SÅ hyggeligt, og der kommer helt sikkert flere lejligheder. Her kommer nogle billeder:

 Som altid på denne årstid, er lyset ikke det bedste. Derfor kan farver og skærpe godt være ganske ringe, men men.... 

Vil du læse mere om workshoppen, kan du kigge forbi deltagerne her, her, her, her og her. Og måske også snart her.

Vil du også gerne med på sådan en workshop? Jeg har en mindre venteliste allerede, men det er her jeg annoncerer datoerne, så hold øje :)

mandag den 22. november 2010

Et billede...

....siger mere end 1000 ord.
På lørdag er der endnu en workshop på programmet, og denne glæder jeg mig ganske særligt til. Det er nemlig en workshop for bloggere, og derfor også lidt af en blind date-oplevelse. Jeg skal jo pludselig møde en masse, jeg har skrevet med gennem længere tid. De kommer hjem i privaten, og jeg må ærligt indrømme, at det er en lille smule grænseoverskridende. Men på den gode måde, med sommerfugle i maven, heldigvis. Det bliver en eftermiddag fyldt med snak, kreativitet, inspiration, og naturligvis cupcakes i mængder. Fik jeg sagt at jeg glæder mig?

lørdag den 13. november 2010

Cupcakes og atter cupcakes

Imorgen fejrer familien min lille grandkusine, som både holder dåb og 2 års fødselsdag. Jeg har fået æren at lave cupcakes, og fik temaet "prinsesse" at arbejde udfra. Farverne er holdt i lyserød og lyselilla, og jeg syntes selv de blev en prinsesse værdig.






*Written in BlogPress for iPhone*

torsdag den 11. november 2010

Dagens Cupcake




Idag holdte jeg forsinket fødselsdag for familien på min fars side, og så måtte der naturligvis cupcakes på bordet. Chokoladekage med en god icing, og en lille sukkerblomst på toppen. En fryd for øjet, og særligt for ganen. Velbekomme!

*Written in BlogPress for iPhone*

søndag den 7. november 2010

Endnu en workshop

(en del billeder er lånt her)

Som jeg fortalte forleden, skulle jeg afsted til endnu en cupcake-workshop i weekenden. Denne glædede jeg mig særligt meget til, da den blev bestilt af ingen ringere end Fru Wunderbar. Det var endnu en herlig workshop, som blot bekræftede mig i hvor glad jeg er, for at have startet konceptet og Cupcake Fabrikken! Rakel har selv skrevet et rigtig fint indlæg om workshoppen, så hvis du har lyst til at læse om dagen, kan du klikke lige her.