søndag den 23. januar 2011

Gårdagens workshop


Igår havde jeg 6 skønne bloggere på besøg, til endnu en cupcake-workshop. Det var en rigtig hyggelig eftermiddag, fyldt med snak, grin, kager og kameraer. Der blev lavet de fineste cupcakes, og jeg var ret imponeret over hvor kreative og dygtige deltagerne var. Men hey, sådan er det jo med blogdamer! Og hvem var så med? Det var Anne, Mette, Therese, Trine, Lisa og Kristin. Tusind tak for besøget, de fine gaver og jeres gode selskab.

Jeg er ved at få styr på den kommende workshop i København, og inden længe annoncerer jeg datoen. Da kan man tilmelde sig, og som det ser ud lige nu, bliver der 10 pladser. Det er først til mølle der gælder, så hold øje herinde hvis du gerne vil med.