lørdag den 26. marts 2011
Dagens workshop i billeder
Så er jeg på vej hjem til Århus, efter en vellykket workshop på Amager. Jeg havde slæbt mit kamera med, men efter 2 billeder gav det op. (Note to self: Husk at lade batterier!) Heldigvis havde jeg min iPhone, så lidt billeder blev det da til. Pigerne var rigtigt kreative (også) idag. Læg især mærke til mariehønsene, sejlbåden og smølfen med hus. Fine, ikke?
Workshop og Tak
Jeg er endnu engang på vej mod København, for der står workshop på programmet. En flok kvinder har booket mig for nogle timer, og jeg glæder mig til at lære fra mig, og se hvilke fine cupcakes der kommer ud af det idag.
Tusind tak for alle jeres henvendelser omkring workshops og bestillinger af cupcakes. Jeg er virkelig glad for den store interesse, og begynder så småt at arbejde på at dette bliver et fuldtidsarbejde. Spændende!
torsdag den 24. marts 2011
Cupcakefabrikken på Facebook

Kig forbi, og klik på "like" hvis du vil være med. Tak.
Og velkommen til alle jer der har fundet fabrikken for nylig. Dejligt I kigger med!
onsdag den 23. marts 2011
Konsekvens (af den gode slags)
Når man bliver stemplet som cupcake-ekspert i Aftenshowet, aftenen inden kæresten har møde med sin studiegruppe, må konsekvensen naturligvis være at lave cupcakes til dem. Derfor sendte jeg imorges denne flok cupcakes med, da kæresten gik ud af døren. Jeg håber de smagte!
tirsdag den 22. marts 2011
Udmattet og glad...
....sidder jeg nu i toget, på vej hjem til Århus. Sikke en dag! De timer jeg tilbragte i studiet, føltes som 20 minutter. Jeg kan slet ikke huske hvad jeg fik sagt. Men jeg kan forstå på alle de fantastiske kommentarer, sms og emails jeg allerede har modtaget, at det nok ikke var helt skidt. Tusind, tusind tak for jeres opbakning og opmuntring. Jeg elsker sgu det her Blogland ♡
Ps: Lige et par hurtige svar på nogle af de spørgsmål jeg har fået. Mine opskrifter kan du få fingrene i når min bog kommer på gaden. Tilmeld dig nyhedsbrevet her, så er du blandt de første der hører om det. Kjolen er en gammel vintage-sag, så den kan desværre ikke findes et sted (andet end i mit garderobeskab). Ringen var rigtigt nok mit eget design, og vil være at finde på forårsmarkedet til maj.
mandag den 21. marts 2011
Cupcakefabrikken i Aftenshowet
I tror det er løgn! Men jeg er lige blevet kontaktet af aftenshowet, og imorgen suser jeg til København for at deltage i showet. Jeg skal pynte cupcakes på plads, og snakke lidt om de underskønne kager. Sidder du klinet til skærmen mellem 19.00 og 20.00 imorgen aften? Super, der fik jeg lige endnu flere sommerfugle i maven. Uha!
torsdag den 17. marts 2011
Cupcakefabrikken i Alt for Damerne
Så kom det nyeste Alt for Damerne i butikkerne, og jeg er med i en artikel om cupcakes. Skynd dig ned og køb et eksemplar, så du kan læse om mig og cupcakefabrikken. En hel side blev det til, i en artikel på mange sider. Sjovt!
tirsdag den 8. marts 2011
Billeder fra en workshop
I lørdags tog jeg turen helt fra Århus til København, for at holde workshop for Blogland. 11 kvinder deltog, og det var en rigtig hyggelig eftermiddag. Du kan læse "anmeldelser" om dagen hos nogle af deltagerne, se f.eks her, her, her og her, her og her. Tak for en dejlig dag, det var skønt at møde jer, og nørde cupcakes!
lørdag den 5. marts 2011
Live fra workshop
fredag den 4. marts 2011
Kufferten er ladet med...

...sukkerblomster og fondant i mængder. Jeg pakker til morgendagens workshop i København. 11 bloggere deltager, og jeg glæder mig meget til at møde dem alle. Nu må jeg hellere pakke færdigt, og få bagt hundrede tusind cupcakes. Toget kører kl. 07.01 imorgen tidlig. Ouch!
*Written in BlogPress for iPhone*
Abonner på:
Indlæg (Atom)