torsdag den 25. august 2011

Pynt i pasteller + Lukket pga. sygdom


Idag har jeg udstandset en masse fondantblomster i smukke pastelfarver. Jeg har nemlig fået den store ære at lave cupcakes til et bryllup, og blomsterne her skal pynte en vaniljeswirl toppet på en lys kage fyldt med blåbær og hvid chokolade. Det bliver en lækker og smuk mundfuld, tror du ikke?

Imorgen holder Cupcakefabrikken desværre lukket, da jeg skal være hjemme med min søn der er blevet syg. God weekend!