onsdag den 28. september 2011

Der er travlt i den lille fabrik!

Arkivfoto fra åbningsreceptionen
Jeg har rigtigt meget at lave i Cupcakefabrikken, og er så taknemmelig for den store interesse og opbakning der er om min lille virksomhed. Tak!

Faktisk er der pt. fuldt på alle mine aftenhold indtil den 16 november (hvor der kun er få pladser tilbage), og det er jo helt vidunderligt. Børneholdene er også så småt ved at være fyldte, så hvis du vil på workshop med dine børn inden nytår, skal du være hurtig.

Også tak til alle jer der allerede har været på workshop, det er en stor fryd at se jeres glæde over kunsten at pynte cupcakes, og dele min kunnen med jer. Jeg går altid med lette skridt og glæde i kroppen hjem fra sådan en aften. Så er det al travlhed og stress værd!

Der er forresten nye åbningstider i butikken fra og med idag, som jeg også skrev om her. Kig forbi, jeg er altid god for en lille snak :)