tirsdag den 29. november 2011

Workshop for Herrer


I weekenden havde jeg en flok herrer på besøg. De havde booket sig ind til en privat workshop, som en overraskelse for deres koner. Damerne troede nemlig at mændende var på værtshus, mens de selv lavede juledekorationer. Men istedet for at komme halvfulde hjem, kom mændende altså hjem med en helt masse cupcakes. Er det ikke en sød idé? Jeg ville så gerne have været en flue på væggen, da de trådte ind ad døren derhjemme.

Workshoppen gik strålende, herrerne hyggede sig, og fik lavet hele 80 cupcakes. Nå ja, der blev da også spist et par stykker undervejs. Men de var meget dedikerede og koncentrerede, og for mig var det en rigtig positiv oplevelse, sådan at have en hel flok mænd på besøg i fabrikken. Dét har jeg alligevel ikke prøvet før!

Ps: beklager de lidt grynede billeder, betingelserne er ikke så gode om aftenen, når man helst ikke vil bruge blitz...