fredag den 27. maj 2011

Kampagne for Kop & Kande


Jeg medvirker i en større reklamekampagne for Kop & Kande, som netop er lanceret. Kampagnen består af en side i deres reklameblad (som sendes ud til 1 million husstande!), en hjemmeside dedikeret til cupcakes, og en konkurrence på facebook hvor de 2 præmier er en af mine workshops. Kig forbi!

Det er ret mærkeligt at se sig selv på den måde, især da jeg er en af dem der aldrig er tilfreds med billeder af sig selv. Men på trods af det, syntes jeg det er en rigtig fin kampagne de har lavet, og jeg er spændt på at se responsen på det hele. Og på hvem de heldige vindere er, og hvor i landet jeg mon skal hen med mine workshops. Måske skal jeg hjem til dig?

tirsdag den 24. maj 2011

Cupcakefabrikken præsenterer: Workshops og reception


Nu har jeg fået styr på de nye tiltag omkring mine workshops, og jeg er meget stolt over at præsentere jer for det. Kig under "workshops", eller klik lige her. Der er ugentlige workshops, workshops for børn, workshops til særlige lejligheder, og workshops til børnefødselsdage. Hvis du savner en workshopform, så send mig en mail. Jeg er åben for nye idéer!

-Og så syntes jeg du skal sætte et stort fedt kryds i kalenderen, for fredag den 10 juni holder jeg åbningsreception i butikken. Adressen er Chr. Wærumsgade 15, 8000 Århus C. Receptionen varer fra kl. 16.00 til ca. 19.00, og du er selvfølgelig velkommen!

mandag den 16. maj 2011

Afsløringen!


Nu kan jeg endelig afsløre hvad der har været på trapperne. Cupcakefabrikken er blevet med lokale! Og hvilket lokale, siger jeg bare. Smuk indgang, store flotte vinduer, vindeltrappe og en lys rummelig kælder som bonus. Se bare her:


Jeg har lige skrevet under på kontrakten, betalt depositumet, gået lokalerne igennem, og fået nøglerne i hånden. Og hvad skal der så foregå bag ruderne her? Jeg skal da holde mine workshops, bruge det som showroom, og sælge cupcake-relaterede produkter. Så inden længe kan jeg præsentere nye former for workshops og lignende. Alt fra ugentlige workshops, hvor man bare booker sig ind på en plads, til særlige workshops for børn, og meget, meget mere. Jeg glæder mig helt vildt til at komme igang.

-Og hey, selvfølgelig inviterer jeg til fernisering, når lokalet står færdigt og klart. Det siger da sig selv. Og så er der cupcakes til folket! Adressen er Chr. Wærumsgade 15, på hjørnet af Ålborggade. Og i Århus C, selvfølgelig.

fredag den 13. maj 2011

Spændende nyt!

Desværre driller Blogger i disse dage, så jeg kan ikke uploade billeder. Men idag er jeg kommet skridtet nærmere Cupcakefabrikkens fremtid, og inden længe kan jeg forhåbentligt løfte sløret for det hele. Jeg glæder mig!

Og jeg glæder mig til de mange workshops jeg har booket ind de næste måneder. Tak fordi I booker mig, det er virkelig, virkelig sjovt at komme ud til diverse arrangementer, lære kunsten at pynte cupcakes fra sig, og møde så mange søde mennesker. Jeg elsker det, og elsker at det inden længe er min fuldtidsbeskæftigelse. Det bliver ret så fantastisk. Og ret så nervepirrende, men mon ikke det går godt? Kryds fingre for mig, ikke?!

God weekend, og husk at spise en cupcake eller to ♡