fredag den 22. juni 2012

Sommerlige cupcakes (i mangel på den ægte vare)


Jeg har lavet en helt masse blomstercupcakes, i samme stil som dem i min bog. De blev hentet idag, og skal hele vejen til Hellerup. Her ligger der nemlig en Arnold Busck boghandel, som skal lave en butiksudstilling med min bog, og derfor gerne ville have cupcakes fra min hånd. Det er ret fedt, og jeg glæder mig til at se resultatet. Min redaktør har lovet at kigge forbi og tage nogle billeder, og dem skal jeg nok dele på bloggen. Hvis du bor i nærheden af Hellerup kan du jo kigge for Arnold Busck om en uges tid, og se mine cupcakes i levende live. -Og bladre i min bog, og måske købe den med hjem. Og hvis du gør, må du endelig sende mig en kommentar i dette indlæg (klik klik), og fortælle hvad du syntes om den!

Ps: beklager billedkvaliteten, men jeg havde kun lige min iPhone ved hånden....