lørdag den 25. august 2012

Børneworkshops i efterårsferien


Tirsdag, onsdag og torsdag i efterårsferien er der workshops for børn kl. 12.00 - 13.30. Det er de første (og måske de sidste) børneworkshops i efteråret, så hvis du gerne vil på workshop med egne eller lånte børn, så skynd dig at melde jer til. Du finder mere info her. God weekend!

mandag den 13. august 2012

Så er vi igang igen, Cupcakefabrikken og jeg.


Nu er jeg tilbage fra en rigtig dejlig ferie, og har fået bund i det meste i min indbakke. Jeg er også så småt begyndt at have et overblik over efteråret, som jo bringer mig nye udfordringer. I den forbindelse vil der fremover kun være én ugentlig workshop for voksne, og det bliver om onsdagen fra kl. 19-21. Se mere her. Så nu er der lidt færre pladser at gøre med på en måned, så hvis du vil sikre dig en plads inden længe, er det en god idé at sende mig en mail med det samme.

Håber alle har haft en skøn sommer! Jeg glæder mig til at komme igang igen, og til at efteråret indbyder til endnu mere hjemmebag og cupcakes. -Og husk nu at min bog er kommet på gaden, hvis du ikke allerede har fået fingre i den.