torsdag den 10. januar 2013

2013 på Cupcakefabrikken = Barsel til mig og en sød vikar i huset

I denne grå tid længes jeg efter foråret. Så er det godt jeg har billeder af fine, lækre cupcakes i glade forårsfarver i gemmerne!
Imorgen starter det nye år på Cupcakefabrikken med årets første workshop. Denne er for børn, og der har været rift om pladserne. Faktisk så meget at jeg har arrangeret yderligere to workshops, foruden de to jeg annoncerede i starten af december. Men alle pladser er stort set booket, der er kun lige 3 tilbage fredag d. 18 januar kl. 16-17.30. Skal du nå at have dem skal du skynde dig at sende mig en mail!

Januar plejer at være en stille måned, og i år er ingen undtagelse. Derfor er den første workshop for voksne først d. 30 januar, og der er også ved at være fyldt godt op. Derefter håber jeg at alle onsdage i februar fyldes op, for fra og med 1. marts forventer jeg at gå på barsel. Så vil du nå at deltage på en workshop med mig som tovholder, så skal du skynde dig at sende en tilmelding afsted.

At jeg går på barsel betyder dog ikke at Cupcakefabrikken's workshops lukker ned, for jeg har fundet en rigtig sød pige til at overtage tjansen for mig, imens jeg dikke-dikker baby derhjemme. Hun hedder Kathrine, og har en stor interesse for mad og kager. Hun blogger selv lige her. Kathrine bliver lært op af mig, og kommer til at afholde workshops på samme måde som jeg gør. Det bliver godt, og jeg glæder mig til at introducere hende for jer alle sammen!

EDIT: Kathrine måtte desværre stoppe som vikar efter kort tid, da hun ikke kunne balancere det med sine studier.