søndag den 27. januar 2013

Lad mig præsentere: Mig

Kære læsere på Cupcakefabrikken.

Lad mig fortælle lidt om mig selv, så i kan lære mig bedre at kende.

For et par måneder siden fik jeg en mail fra Julia. Hun fortalte mig, at hun skulle på barsel og spurgte mig, om jeg ville hjælpe hende i den periode. Det sagde jeg ja til med det samme, da min passion for kager, ligesom Julias, er meget stor.

Jeg startede for et par år siden en blog om kager, ikke en bestemt slags kager, bare kager generelt. Sidenhen er bloggen også begyndt at handle om mad, men kagerne er der stadig. Du kan se mere til mine kager her.

For mig er smagen i centrum. En god kage er en kage, der smager af noget. Den skal også se flot ud, men det er meget vigtigt, at pynten kan spises og samtidig smager godt.
Denne filosofi går meget godt i tråd med Julias smukke cupcakes, hvor den hjemmelavede pynt altid smager godt og aldrig er større end man kan spise den sammen med kagen.

Egentlig er jeg ved at uddanne mig indenfor ernæring og sundhed, men maddelen har bare altid interesseret mig mere end sundhedsdelen. Jeg elsker at finde på nye retter og kager og dele dem på bloggen med læserne. Jeg glæder mig også rigtig meget til at undervise i de skønneste cupcakes her på Cupcakefabrikken.

Til dagligt bor jeg sammen med min kæreste Christian i en dejlig lille lejlighed i Aarhus C. Jeg nyder bylivet med alt, hvad det kan byde på af lækkert mad og kaffe latte. Og ser du mig en dag med min mac på Baresso, skal du ikke tøve med at hilse på :-)



Håber på at møde mange af jer til workshops det næste års tid :-)

Skal du booke en plads på en workshop fra marts foregår det på cupcakefabrikkensvikar@gmail.com


Kærlig hilsen Kathrine





2 kommentarer:

  1. Velkommen til!
    Og så tror jeg faktisk jeg stødte på dig på barasso ved banegården en dag for små 14 dage siden hvor du sad med din bærbar og jeg med min ipad. Sikke lille verden er :)

    SvarSlet
  2. Fedt, Kunne faktisk godt være den dag, hvor jeg skrev dette indlæg ;-) Vi må lige sige hej næste gang :-)

    SvarSlet

Pga. massive mængder af spam-kommentarer er det desværre blevet nødvendigt at sætte moderator på. Derfor er det nu nødvendigt at have en Google-konto for at kommentere. Håber I fortsat vil kommentere alligevel, for det er så fedt at få feedback herinde!